Velkommen til det nye grønne netværk i Hillerød!
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Hej,  
 
Det er sensommer og DET GRØNNE RUM blomstrer med samarbejde og inspiration.
Vi har glædet os til at dele nogle nyheder med dig:
Vores fælles kalender er klar!
Den fælles kalender viser åbne arrangementer og aktiviteter i Hillerød og omegn med fokus på klima eller bæredygtighed.
 
Alle kan melde deres aktiviteter ind, og I kan bruge kalenderen til at invitere flere interesserede borgere ind i jeres fællesskab.
Tilmeld dit event
Den grønne kalender - se hvor du kan være med
 
Du inviteres til uforpligtende informationsmøde om Grønne Nabofællesskaber i Skævinge og omegn

Tirsdag d. 9. september 2025 kl. 19-21 i SKIF

Du er velkommen, både hvis du har gode ideer eller bare vil lytte med.

Hver lille ændring, vi hver især gør, betyder noget. Vi er en lille gruppe i Skævinge, der har mødtes og gerne vil dele erfaringer og mødes med vores naboer og gøre noget aktivt for klimaet og naturen.
 
Grønne nabofællesskaber er lokale netværk, der kombinerer godt nabofællesskab med grønne handlinger, så både vi mennesker og naturen får det bedre sammen. 30.000 danskere har allerede meldt sig til grønne nabofællesskaber.
 
Vi glæder os til at se dig 💚
 
Med venlig hilsen
Mette, Rebekka, Kamilla, Jane, Pernille, Mahmoud, Christian og Bo
 
Spørgsmål kan sendes til mette.rask@mail.tele.dk
 
Tilbud om ’for-enden-af-vejen-arrangement’

Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi sammen kan gøre vores boliger mere energivenlige – og samtidig styrke fællesskabet i området? Så saml dine naboer til For-enden-af-vejen, et hyggeligt og lærerigt arrangement, hvor vi mødes over kaffe, viden og konkrete løsninger.

🔆 Hvad kan du glæde dig til?

  • ☕ Fælles morgenkaffe – vi starter dagen med god stemning og varme kopper
  • 💡 Oplæg om energibesparelser og renovering – med fokus på vores egne lokale forhold
  • 🏡 Energitjek af en bolig i området – se med og lær, når energirådgiveren viser, hvor vi kan spare
  • 🗣️ Spørgsmål, samtaler og fællesspisning – vi samler op og deler tanker
  • 🔍 Individuelle energitjek – for dem der ønsker personlig rådgivning til deres bolig

🎯 For-enden-af-vejen er mere end et arrangement – det er starten på nye samtaler over hækken og fælles grønnere løsninger - sammen kan vi gøre en forskel for både klimaet og vores naboskab.

Ønsker du at vide mere om hvordan du, gratis, kan få et for-enden-af-vejen-arrangement på din vej, i din landsby eller i dit boligområde så kontakte Hillerød Kommunes Klimateam på klima@hillerod.dk.

 
Tak for at læse med og deltage i DET GRØNNE RUM.
 
Som en del af netværket, kan du:
  • Modtage og være med i nyhedsbreve om netværket og grøn inspiration fra lokalområdet
  • Bruge den fælles netværkskalender til at dele events og aktiviteter
  • Nemmere kommunikere med andre borgere, fællesskaber og foreninger med interesse for bæredygtighed i Hillerød Kommune
  • Byde ind med idéer til netværket og være vært for netværksaktiviteter – herunder årlige træf
Det grønne rum faciliteres af Hillerød Bibliotekerne med støtte fra Team Klima og Grøn Omstilling i Hillerød Kommune. Har du spørgsmål? Skriv til detgronnerum@hillerod.dk.